MILJØVOGN til Industrivej 5

14. januar 2022 af Nico

Endnu en nyhed til 2022 er vores Miljøvogn!

 

Arbejdes der med giftige eller bakteriefyldte stoffer på byggepladser eller lignende, er det et krav, at der stilles en miljøvogn til rådighed. Miljøvognen er indrettet med henblik på at imødekomme særlige hygiejniske retningslinjer. Den anvendes ofte til arbejde, som involverer olie, epoxy og asbest.

Vognen består af to afdelinger. Afdeling 1 er beregnet til opbevaring af snavset arbejdstøj og indeholder skabe, en håndvask og en bruseniche. Afdeling 2 indeholder skabe til rent tøj, et spiserum samt et toilet. De to afdelinger er forbundet, så man let kan bevæge sig fra den ene til den anden.